Sæsonen begyndte for vores vedkommende i det tidlige forår, da vi sammen med flere danske landsholdssejlere drog til VM i Grækenland i god tid, for at få sejlet de lange vintermåneder ud af benene. I 3 uger inden stævnet trænede vi stort set hver eneste dag, og ofte var træningspartnerne blandt de bedste i verden. I denne periode udviklede vi os kolossalt. At blive presset til det yderste ved hvert eneste træningspas i så lang en periode betød virkelig meget, og vi er overbeviste om, at netop det er årsagen til, at vi nu kan se tilbage på så god en sæson.
Allerede ved selve VM’et kunne vi se store forbedringer i forhold til sidste år. Vi havde i løbet af stævnet mange absolutte topresultater, men stabiliteten manglede. Det skulle dog ikke forhindre os i at være godt tilfredse med vores placering som nr. 40 ud af 85, når man tager i betragtning at samtlige OL-aspiranter, her havde planlagt deres absolutte toppræstation. Desuden giver denne placering ret til at få tallet 40 til at stå i sejlet. Samtidigt var de mange rosende ord fra landstræner og landsholdssejlere, selvfølgelig også med til at give selvtilliden et ekstra pift. Desværre formåede vi ikke at ride med på bølgen, da vi i en lang periode efter VM måtte aflyse flere stævnedeltagelser på grund af eksamener.
Da alt dette var overstået, gjorde vi ”comeback” ved Kieler Woche. Efter en noget famlende start, finder vi faktisk hurtigt tilbage til VM-takterne, og pludseligt fyrer vi den ene gode sejlads af efter den anden. Desværre når vi ikke at indhente det tabte. Efter kvalifikationen ligger vi nr. 27 - én plads fra guldfeltet. Surt show, men vi får det bedste ud af situationen og sejler fremragende i sølvfinalen. Vi slutter stævnet som nr. 28, da vi i finalens 4. sejlads tyvstarter. Et virkeligt godt resultat, især når man husker på, at det endnu engang var et stævne, hvor vejrguderne havde fundet blæsevejret frem.
Fra Kiel gik turen direkte til Gardasøen, hvor vi deltog i en World Cup afdeling af den såkaldte skiff.tv tour. Resultatet var i dette stævne ikke så afgørende, trods chancen for store pengepræmier. Det var mere træningen op til det kommende EM, der var vigtigt for os. Set i det lys var stævnet en succes. Placeringen som nr. 11 ud af 20 var acceptabel, men erfaringerne i den ekstremt hårde vind var uvurderlige.
Blot 2 dage efter begyndte sæsonens højdepunkt. EM for 49’erne var sidste test for OL-sejlerne, og alle var topmotiverede. Vi startede dog med alle odds imod os. EM skulle nemlig også afholdes på Garda-søen, hvor søbrise og blæsevejr nærmest er en statsgaranti.
Derfor var det ikke med de helt store resultatmæssige forhåbninger- vi indledte stævnet, men det skulle hurtigt vise sig, at vi på daværende tidspunkt var i storform. Vi kvalificerer os til sølvfinalen, som er den næstbedste gruppe af sejlere. Kvalifikationen havde ikke været prangende, men bedre end forventet og i finalen sejlede vi noget af det bedste 49’er race, vi nogensinde har præsteret. Vi var konstant med fremme og sætte dagsordenen, hvilket bevirkede at vi endte som nr. 35 ud af 92 både. Nr. 10 i sølvfeltet.
Sæsonen afsluttedes med Traevemunde Woche, et stævne som vi vandt sidste sæson. I år var deltagerne dog væsentligt bedre, og niveauet var næsten på højde med de andre stævner i World Cuppen. Dette forhindrede os dog ikke i at gentage sejren foran 13 andre besætninger, og det var virkelig en god fornemmelse at stå øverst på podiet, når vi på den måde virkeligt havde kæmpet for sejren.
For samlet at få et overblik over vores fremgang siden sidste år, er det hensigtsmæssigt at følge udviklingen på verdensranglisten. Vi startede året som nr. 74, og ligger nu nr. 50 efter en støt stigende periode. De 25 pladser virker umiddelbart ikke af det helt store, men når man ligger på kapsejladsbanen kan man godt se betydningen. En placering som nr. 50 viser dog ikke vores aktuelle niveau, da vi som følge af vores studier- ikke har muligheden for at deltage i alle de stævner der giver point. Alligevel har vi altså nået sæsonmålet (top 50).
Til næste år begynder sæsonen for vores vedkommende først i maj måned, da Simon skal aftjene værnepligt i løbet af vinteren og foråret.
